Gå til hovedtekst

Gentaget afsendelse af faxer (genopkald af optaget nummer)

Der er to metoder til genopkald: automatisk genopkald og manuelt genopkald.

  • Automatisk genopkald

    Hvis du sender et dokument, og modtagerens linje er optaget, foretager printeren genopkald til nummeret efter et angivet interval.

  • Manuelt genopkald

    Du kan foretage genopkald til de modtagere, der er ringet til, ved at indtaste fax-/telefonnumrene.

Vigtigt

  • Det er muligt, at faxer når frem til utilsigtede modtagere pga. forkert tastning eller ukorrekt registrering af fax-/telefonnumre. Når du sender vigtige dokumenter, anbefaler vi, at du sender dem efter at have talt i telefon.

Bemærk

Automatisk genopkald

Du kan aktivere/deaktivere automatisk genopkald. Hvis du aktiverer automatisk genopkald, kan du angive det maksimale antal genopkaldsforsøg, og hvor længe printeren skal vente mellem genopkaldsforsøgene.

Aktivér og angiv indstillingen for automatisk genopkald i Automatisk genopkald (Auto redial) i Avancerede faxindstillinger (Advanced FAX settings) under Faxindstillinger (FAX settings).

Vigtigt

  • Under et automatisk genopkald gemmes den usendte fax midlertidigt i printerens hukommelse, indtil afsendelsen af faxen er fuldført. Hvis der opstår et strømnedbrud, eller du tager strømstikket ud, før det automatiske genopkald er fuldført, slettes alle faxer, der er gemt i printerens hukommelse, og de sendes slet ikke.

Bemærk

  • Hvis du vil annullere automatisk genopkald, skal du vente, indtil printeren begynder at ringe op igen, og derefter skal du trykke på printerens Stop-knap.
  • Hvis du vil annullere automatisk genopkald, skal du slette den usendte fax fra printerens hukommelse, mens printeren er i standby for en genopkaldshandling. Du kan finde yderligere oplysninger under Sletning af dokument i printerens hukommelse.

Manuelt genopkald

Følg fremgangsmåden nedenfor, hvis du ønsker at foretage manuelt genopkald.

  1. Sørg for, at printeren er tændt.

  2. Læg dokumenterne på glaspladen eller i ADF.

  3. Vælg FAX på skærmbilledet HJEM.

    Standbyskærmbilledet for fax vises.

  4. Rediger afsendelsesindstillingerne efter behov.

  5. Tryk på den højre Funktion (Function)-knap.

    Skærmbilledet Genopkald (Redial) vises.

    figur: LCD-display
  6. Vælg en modtagers nummer for at foretage genopkald, og tryk derefter på knappen OK.

  7. Tryk på knappen Farve (Color), hvis du vil foretage direkte afsendelse i farver, eller knappen Sort (Black), hvis du vil foretage afsendelse i sort-hvid.

    Vigtigt

    • Direkte afsendelse i farver er kun tilgængelig, når modtagerens faxenhed understøtter farvefaxer.

Bemærk

  • Med henblik på manuelt genopkald husker printeren op til de seneste 10 modtagere, der er ringet til ved hjælp af indtastning af fax-/telefonnumrene. Bemærk, at printeren ikke husker nogen modtagere, der er ringet op til ved hjælp af genopkaldsfunktionen eller valgt fra telefonbogen.
  • Tryk på knappen Stop for at annullere manuel genopkald. Hvis du vil annullere en faxoverførsel, mens den er i gang, skal du trykke på knappen Stop og derefter følge instruktionerne på LCD-skærmen.
  • Hvis der stadig er dokumenter i ADF'en, når der er trykket på knappen Stop, mens scanningen er i gang, vises Dokument i ADF. Vælg for at skubbe dokumentet ud. (Document in ADF. Select to eject document.)LCD-skærmen. Hvis du trykker på OK, skubbes de resterende dokumenter automatisk ud.